Arbejdsredskaber

Innovationsslangen

Innovationsslangen er delt op i 5 forskellige faser som kan ses på billedet her nedenfor. 

Med denne innovationsslange kan vi strukturere vores proces i forhold til den problemstilling vi valgt. 

Fase 1

Man bruger ”fase 1- forventningsafklaring” til at komme i gang med projektet. Her gælder det om at man skal kigge på hvilke områder der skal arbejdes med og hvor man gerne vil sætte ind. Når dette skal relateres til vores problemstilling, så er det, at vi for start i dette projekt om denne problemstilling ikke ved hvor vi ender henne. Vi skulle tænke meget over hvilket udbytte vi kan forvente og hvad vi kan opnår med det fokus vi gerne vil have. Med dette kunne vi også spørger os selv om hvilke områder vi ønsker at arbejde med. Vi lavede derfor en mindmap til at starte med for at komme frem til forskellige områder omkring problemstillingen. 

Fase 2

”Fase 2 – research” er den fase hvor man skal kigge på brugerinddragelsen – man skal se på hvordan verden opleves ud fra brugerens liv og synspunkt. Det er i denne fase man ser på det som brugeren har udtalt og nedskrevet. Der finde forskellige metoder til at se på denne fase med og hvordan man laver research på hvad brugeren har at fortælle. 

Fase 3

Når fase 2 er færdig skal man arbejde sig gennem ”fase 3 – analyse og kategorisering”. Denne fase skal alt hvad man har lavet research på i fase 2 nu analyseres og kategoriseres.

Man for dermed et billede af hvad brugerne har gjort af handlinger, hvad de har taget af valg og hvilke motivationer der lægger bag disse. Man kan dermed se på hvordan den nuværende praksis er og hvordan man så bagefter kan skabe en ny praksis som brugerne – hver inden under personale, patienter og pårørende på afdelingen – synes det skal være ud fra deres behov.

Fase 4

Når brugernes behov er fundet skal man jo også kunne arbejde med dem. Dette sker i ”fase 4 – konceptudvikling og Design”. For at komme frem til hvordan man skal med brugerens behov skal denne fase ende ud i et ide-katalog. Man skal komme frem til en masse ideer og anderledes koncepter der kan formidle brugernes behov. Til at gøre dette kan man bruge metoder som fx brainstorm.

Fase 5

Den sidste fase hedder ”fase 5 – prototyping og test” og det er denne fase hvor man kan lave prototyper på nogle af ideerne. Disse skal så testet sådan at man sikre det bedste kvalitetsniveau og dermed også understøtte det som brugerne ønsker på samme tid. Man kan dermed se på hvilke ideer som evt skal forbedres eller hvilke som som kasseres. En god ide i denne fase vil også være at lade forskellige bruger deltage i testen.

Skrevet af Camilla

Arbejdet med problemstilling ud fra faserne i innovationsslangen. 

Fase 1: Forventningsafklaring

Tirsdag 11/03 lavede vi en brainstorm, med forskellige idéer med henblik på apopleksi/neurorehabilitering. På den måde kom vi alle med idéer til hvad vi kunne komme ind på i forhold til problemstillingen. Mange af de ting der er nævnt i brainstormen er skrevet ned i teoriafsnit eller på andre måder nævnt på bloggen. Vi har valgt at tage de punkter vi synes det var mest relevant, i forhold til problemstillingen, og hvad der haft mest betydning og relevans i forhold til tværfagligt samarbejde.

Skrevet af Julie

Fase 2: Research

På baggrund af vores problemstilling har vi tænkt os at bruge metoderne ”interviews”, ”observationer”, ”spørgeskemaer” og ”fotografering/video”.  Vi har tænkt at snakke med vores kliniske vejleder Betty for at få et bedre indblik i problemstillingen – altså interview og observationer omkring hvad hun fortæller. På samme måde vil vi også gerne hører personalet på afdelingen omkring hvordan de oplever problemstillingen og her vil vi bruge spørgeskemaer. Disse spørgeskemaer vil vi udlevere til de forskellige professioner på afdelingen for at få forskellige syn på sagen omkring det tværprofessionelle samarbejde på afdelingen. Vi vil også meget gerne vide hvordan patienterne og pårørende der er på afdelingen ser hvordan det tværprofessionelle samarbejde foregår fra deres synsvinkel og her er spørgeskemaer også noget som vi vil bruge for at få nogle forskellige vinkler men også interviews samt fotografering/video vil være nogle metoder vi har tænkt os at bruge, da dette vil gøre det nemmere for os at få patienten eller den pårørende til at komme med nogle uddybende svar  samt at vi kan dokumentere det imens. 

Skrevet af Camilla

Fase 3: Kategorisering & analyse

I dag har vi været ved at koble noget af vores teori, til nogle af vores metoder. Vi valgte at lave et interview med en patient, for at høre ham hvordan han oplevede samarbejdet på tværs af professionerne. Så vi kunne få et indblik fra patientens vinkel, hvordan de havde oplevet det tværfaglige samarbejde. Noget af det teori vi kan koble til det interview vi lavede med en patient, kan vi tilkoble aktiv lytning, Calgary Cambridge Guiden, teori om apopleksi og Benner og Wrubel. Alt dette kan vi for at få et godt interview. Da Julie og Ditte var henne og interviewe patienten, stillede de åbne spørgsmål, så de hørte på hvad patienten havde at sige. Samtidig lyttede de aktivt til hvad han fortalte, og selvom patienten var på vej ud på et side spor, så stoppede de ham ikke, men lykkede til hvad han sagde, og alligevel fik de han drejet ind på rette spor igen, og fik svar på de spørgsmål de havde. Calgary Cambridge guiden kan også inddrages i den måde at interviewet er opbygget på. Teorien om apopleksi bliver også inddraget i interviewet, da patienten begynder og snakke om hvad apopleksien har gjort ved ham, og hvad han har genoptrænet. Man kan tilkoble teorien om Benner og Wrubel til interviewet, fordi man hører patienten om hvordan har haft det med forløbet, både nu og i fremtiden – så på den måde for man inddraget Benner og Wrubels begreb temporalitet. Hvordan patienten har haft det under forløbet, nu og i fremtiden.

Vi valgte at lave spørgeskema både til patienter og personalet, for at høre deres mening om hvordan de synes samarbejdet på tværs af professionerne fungere. Vi valgte både patienter og pårørende, for at få et indblik i hvordan begge parter oplever at samarbejdet fungere. Den teori vi har valgt, at inddrage i spørgeskemaerne er teori om spørgeskema, Virginia Henderson og empowerment. Vi kan inddrage teorien om spørgeskema for at udarbejde et spørgeskema til den rette målgruppe. Teorien om Virginia Henderson kan inddrages, om de grundlæggende behov for patienterne. Om modtagelsen er i orden, og man hjælper dem med de 14  grundlæggende komponenter. Mange apopleksi patienter har mange behov, nogle gange flere behov end andre syge patienter. Derfor er det vigtigt at have fokus på de 14 grundlæggende komponenter. Empowerment kan vi tilkoble, fordi vi går ind og spørger til om patienten får information om sit forløb. Ifølge empowerment skal man give patienten et videns grundlag, så patienten selv kan tage stilling til sit behandlingsforløb, men også så de ved hvad der foregår, og de kan have deres egen holdning til behandlingen.

I dette forløb har vi kigget meget på ”Tværfagligt samarbejdsstruktur, FRH, M4b”, for at få et indblik hvordan samarbejdet imellem de forskellige professioner fungerer. Ud fra denne kan man inddrage teorien om at modtage en patient. Der sker ofte udskiftning på stuerne. Når patienterne kommer til afdelingen befinder de sig i en meget sårbar situation, så derfor er det også vigtigt at personalet tager godt imod patienten, så de føler sig trygge ved at være der.

Alt dette har vi valgt, at fokusere på i fase 3.

Skrevet af Julie

Fase 4: Ideer til produkter - brainstorm

Ideer:

• En tavle/opslag 

• som patienter og pårørende, kan kigge på når de kommer ind på afdelingen.

• Pjece til patienter 

• om hvordan forløbet er, og hvad hver enkelt patient har ret til.

• Pjece til personalet

• om hver enkelt profession gør, hvilke opgaver og roller de har.

• Ugeplan for patienten

• hvad han/hun skal i løbet af dagen.

• Personalet

• kan blive bedre til at samarbejde og skabe forståelse af videregivelse af informationer 

En tavle/opslag
Denne ide skal bruges til at forbedre det tværfaglige samarbejde mellem professionerne.
Vi har kigget på hvad brugernes behov er – altså brugerinddragelsen – og nu skal ide-kataloget fremstilles. Til dette har vi valgt at lave en brianstorm og vi vil uddybe ideerne med vores tanker omkring hvordan vores problemstilling fra afdelingen kan løses bedst.

Opslag på afdelingen til de pårørende og evt patienter inden de går ind på afdelingen – som en beskrivelse af hvad der skal ske overordnet med patienter mens de er indlagt og hvad det overordnede mål med indlæggelsen er samt hvem der er af personale.

Fx Info omkring afdelingen – skal skrives af personalet:

• Her på afdelingen er det x-antal personale, samt nogle udfrakommende fys/ergo for at lave tværfagligt samarbejde.
• En beskrivelse af mulighederne på afdelingen – her inde under aktiviteter for patienter og infomøder til både patienter og pårørende omkring forståelse af apopleksi.
• Denne afdeling er med til neurorehabilitering(kort og nemt forståeligt beskrivelse/definition af hvad det er) af de apopleksi(let forståeligt definition) patienter der bliver indlagt.
• Her bliver patienterne guidet til at udøve hjælp til selvhjælp – der bliver taget varer om patienternes ønsker og individuelle mål ud fra deres alle enkeltes ressourcer.
• Ved indlæggelsessamtale for en at vide hvilke rettigheder man som pårørende har og hvilke man som patient der er indlagt har samt en samtale omkring hvordan strukturen bliver over indlæggelsesforløbet.
• Et punkt omkring spisetider.

Pjece til patienter 
Denne skal informere patienterne omkring hvornår forskellige ting sker i løbet af indlæggelsen.  

• Hvornår for en ting af vide, fx hvad er patientens mål som er sat af personalet.
• Forløbsprocessen overordnet – dag for dag, hvad sker hvornår.

Pjece til personalet 
Denne skal give forståelse mellem professionerne. 

• Hvad er neurehabilitering – vinkel ind til forståelse. 
• Hvad hvert fag består af, hvad har de af ressourcer og viden – hvad kan de bidrage til omkring tværfagligt samarbejde. 
• Hvad kan de tage af beslutninger i forhold til patientens forløb.
• Hvad er neurehabilitering – vinkel ind til forståelse.

Ugeplan for patienten
Denne skal give patienterne struktur over indlæggelsen.

• Hvilke ting der sker på hvilken dag.
• Hvilken profession skal gøre hvad og i hvilken rækkefølge. 
• Hvad han/hun skal i løbet af dagen – hvornår er der tid til besøg fra pårørende.
• Forløbsprocessen overordnet – dag for dag, hvad sker hvornår.
• Hvornår får patienten ting af vide, fx hvad er patientens mål som er sat af personalet, 
• Hvad man som patient selv ret til at sige og bestemme – her kan ses på hvad patientens eget mål er, hvis der er ressourcer til fra patientens side, hvad ønsker patienten selv at opnå med indlæggelsen. 
• Man har som patient rettighed til at få udskrevet sin journal både under og efter indlæggelsen

Personalet
Komme på kursus omkring konfliktløsning, tværfagligt samarbejde, nyt viden omkring apopleksi.

• Sætte fælles tid af til at udarbejde af bedre samarbejde og dermed lave bedre kvalitetssikring og opklassificering samt skabe forbedring af psykisk(god tone) og fysisk(fx pt-journal) adfærd blandt personale ved evt. brug af arbejdsredskaber fra Dansk sygeplejeråd og arbejdsmiljølov. 
• Om hver enkelt profession gør i forhold til hvilke ting de har ansvar med henblik på patienternes neurehabilitering. 
• Hvad hvert fag består af, hvad har de af ressourcer og viden – hvad kan de bidrage til omkring tværfagligt samarbejde. 
• Hvad kan de tage af beslutninger i forhold til patientens forløb.
• Hvad er neurehabilitering – vinkel ind til forståelse.

Skrevet af Camilla og Jeane

Fase 5: Prototype og test 

Tavle/opslag:

Vi har været i tidsnød, så derfor har vi ikke haft mulighed, for at teste prototypen. Hvis vi havde mulighed for det ville vi teste produktet på denne måde:

Vi vil informere en gruppe, om at tavlen er tilstede – og så vil vi have en anden gruppe, hvor vi ikke vil informere dem om tavlen.  

Efter 2-3 uger ville vi lave en evaluering om tavlen er nyttig. Hvor vi ville lave et spørgeskema, om hvorvidt de har set tavlen og om informationen har været relevant. Men også om de synes, at det er en god idé at informere patienter og pårørende om afdelingen på denne måde.

Pjece til patienter:

Da vi lavede spørgeskema undersøgelsen til patienterne, foreslog vi at lave en pjece til patienterne, om forløbet de første par dage. Men i følge deres svar, så var de ikke interesseret i endnu en pjece. Så for at inddrage patienternes mening, så vælger vi at kassere denne idé.

Pjece til personalet:

Ud fra spørgeskema undersøgelsen som vi lavede til personalet, gav mange af dem udtryk for manglende information om hinandens professioner og virksomhedsområde – men også hvilke beslutninger hvilken profession må tage, omkring patientens plejeforløb. Så derfor er vi kommet med et forslag, at lave en pjece til personalet om hvad hver professions opgave er ved apopleksipatienter, men også hvilke beslutninger hvilken profession kan tage omkring patientforløbet. Information omkring hvad neurorehabilitering vil også indgå i pjecen, men også hvad tværfaglighed går ud på. Pjecen skal være i en form, så den kan være i lommen i uniformen – ellers kan vi også have en større en inde i personale stuen, så der er mulighed for at slå op i den og bruge den i hverdagen.

Ugeplan for patienten:

I interviewet med patienten, gav patienten udtryk for mere struktur på hverdagen. Derfor er vi kommet med et forslag med en ugeplan for hver patient, så patienterne ikke skal opleve at der står flere og nærmest slås om dem.  Så for at få noget struktur på hverdagen, ville det nok hjælpe med en ugeplan. Så hvis man har en standard ugeplan, for første uge, med alle de redegørelser patienten skal gå igennem. Efterfølgende får man så en ugeplan, hver enkelte patient. For at hjælpe personalet, kan man lave labels og sætte dem på hver dag, indenfor et bestemt tidsinterval, på en time eller to.

Personalet:

Ud fra spørgeskema undersøgelsen som vi lavede til personalet, gav mange af dem udtryk for manglende information om hinandens professioner og virksomhedsområde – men også hvilke beslutninger hvilken profession må tage, omkring patientens plejeforløb. Så derfor er vi kommet med et forslag, at lave en pjece til personalet om hvad hver professions opgave er ved apopleksipatienter, men også hvilke beslutninger hvilken profession kan tage omkring patientforløbet. Information omkring hvad neurorehabilitering vil også indgå i pjecen, men også hvad tværfaglighed går ud på. Pjecen skal være i en form, så den kan være i lommen i uniformen – ellers kan vi også have en større en inde i personale stuen, så der er mulighed for at slå op i den og bruge den i hverdagen.

  

På adelingen skal de blive bedre til at kommunikere med hinanden på tværs af professionerne. I løbet af noget tid, vil der automatisk komme konflikter, som ikke bliver ordentlig håndteret, og dette kommer til at gå ud over plejen af patienterne. Derfor foreslår vi at få personalet på et kursus med konflikthåndtering, så de små problemer kan løses og patienten kommer i fokus. De små konflikter kan også komme frem, fordi alle er lidt stresset og påvirket af at afdelingens fremtid ikke er sikker, og det kan påvirke personalet på den negativ måde. Det ville være en god idé at ledelsen giver ordentlig besked til personalet om hvad der skal ske i fremtiden, så snart de ved noget.

Skrevet af Julie, Camilla og Jeane


Litteratur:

Biegel, R. H., 2009. Changepilot – Brugerdreven innovation. [Online]. Aarhus.

Tilgængelig fra:

http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf