tirsdag den 11. marts 2014

Tirsdag 11/03

I dag, tirsdag, har vi ligesom fået nogle pile der peger i en masse forskellige retninger, men trods alt er de vejvisere. Vi har snakket med Betty om hvilke veje vi kan gå, og vi har været lidt inde på hvordan samarbejdet fungerer med de andre professioner i afdelingen, ud fra de retningslinier der er omkring tværfagligt samarbejde. Den aftale der er i værk på afdelingen nu, trådte i kraft i 2013, og mangler endnu en evaluering. Vi har lidt tænkt på, at vi evt. kunne foretage os en evaluering inden den "formelle" evaluering, og når de laver deres evaluering, kan de eventuelt sammenlignes.
Så i dag valgte vi, at samle alle vores tanker omkring hvad vi vil have med i projektet og bloggen, og opbygning af denne. Vi lavede til i dag en brainstorm hver især, om det, og nu har vi samlet det til en fælles brainstorm, som egentlig har rigtig mange pile i alle retninger. I de kommende dage er formålet vidst, at få ridset lidt teorier ned omkring hvilke vi vil bruge i projektet, samt at få udarbejdet et spørgeskema. Det her spørgeskema  - både til personale og patienter - skal så vidt muligt være både kvalitativt og kvantitativt, da både vi og afdelingen M4 selv, jo gerne ser mulighed og tiltag til forandring og forbedring. Alt i alt er det i øjeblikket en masse tænken, diskuteren, udvekslen af tanker omkring projektet samt undersøgen om hvilke muligheder vi egentlig har for at gå hvilke veje der kunne være givtige.
Indtil videre er det lidt svært, 6 mand at blive enige om hvordan en blog skal være, få alle meninger, holdninger og ikke mindst relevante emner med, som vi hver især synes er relevante for projektet. Men mon ikke det kommer på plads, når vi får lidt mere pejling på projektet. Torsdag morgen har vi vejledning med vores projekt-vejleder, Rikke. Vi håber her på, at få bekræftelse i vores mulige vej vi formentlig vælger at gå. Vi er rigtig spændt på udfaldet af projektet, om end vi får et produkt ud af det, eller ej. Men vi har diskuteret en del i gruppen, at vores projekt mere eller mindre helt sikkert vil få en eller anden form for betydning for samarbejdet professionerne imellem på M4B.
Skrevet af Anitta 
For at komme igang med fase 1 i innovationsslangen, har vi valgt at lave en brainstorm, hvor vi har skrevet vores tanker ned omkring hvad der er relevant i forhold til vores opgave. Vi havde alle lavet en individuel brainstorm hjemmefra. Da vi mødtes kom vi alle med input til brainstormen. Hvor vi til sidst endte med denne samlede brainstorm, med forskellige idéer, til hvad vi kan komme ind på i opgaven. 
Skrevet af Julie og Ditte



Ingen kommentarer:

Send en kommentar