torsdag den 20. marts 2014

Torsdag 20/03

Vi har i dag arbejdet rigtig effektivt på kort tid.
Indtil videre fik vi lavet både spørgeskema til personale og patienter færdigt, så det er klar til at blive udfyldt af forhåbentlig ivrige hænder i morgen på afd. M4b i Frederikshavn. Vi har tidligere på dagen kontaktet Betty, som er vores kontaktperson fra afdelingen, og aftalt et besøg i morgen. Vi regner med, at der ved besøget kan aftales tid til interview med en patient hurtigst muligt i næste uge, så vi har god tid til at analysere og arbejde med materialet. Vi er meget spændte på hvilket udfald spørgeskemaerne resulterer i, og er ret interesserede i, om vores forventninger og deres svar, er helt anderledes end vi forestiller os. Vi håber, at disse spørgeskemaer kan bidrage til både vores projekt, og i en eller anden form eller grad, bidrage til optimering af det tværfaglige samarbejde på M4b.
Ydermere har vi udarbejdet en film ud fra Calgary-Cambridge modellen, hvor vi har samtale, hvor der både benyttes narrativ og aktiv-lyttende samtaleteknik, hvilket vi samtidig også havde en del sjov ud af. :-) Vi har inden dagens afslutning evalueret på dagens arbejde, hvilket vi alle i gruppen var enige om, at vi var tilfredse med, og at vi alt i alt har haft både en produktiv men også sjov dag.
Vi har uddelegeret opgaver til mandag, der arbejdes bl.a. med innovationslangen fra Changepilot, calgary-cambridge samt de dertil hørende samtaleteknikker, og på hele gruppen forberedes der spørgsmål til de forestående interviews.
I morgen drager vi et par stykker mod øst til Frederikshavn med kage og spørgeskemaer til uddeling. :-)
Skrevet af Anitta



Billedet er taget som screenshot fra vores videooptagelse omkring Calgary-Cambridge modellen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar